Fedtstoffer i hudpleje, hvilke skal du vælge til og fra? - Complete Me
Menu

Fedtstoffer i hudpleje, hvilke skal du vælge til og fra?

hej

Fedtstoffer I hudpleje, blødgører, nærer og beskytter mod fugtfordampning fra huden.

Især er det vigtigt i vinterhalvåret, hvor centralopvarmede stuer har et tørt indeklima og nærmest suger fugten ud af din hud. Når vi siger fugt, så mener vi vand. Når vi siger fedt, så mener vi olie.

Hvem er fedtstoffer godt for?

En fedtet hud har måske ikke så stort et behov for fedt supplement, som den tørre hud har. Dog kan en rigtig god olie alligevel balancere en fedtet hud, ved at hæmme hudens egen overproduktion af fedtstof, og på denne måde regulere talg sekretionen.

Det kan også være at du har kombineret hud, og måske kun har brug for ekstra olie til dine tørre kinder.

Dog understreger vi kraftigt, at alle hudtyper har godt af mere eller mindre fedstof i hudplejen, men spørgsmålet er hvilken olie, samt hvor og hvornår du anvender det.

De fleste cremer indeholder fedstoffer, i højere eller lavere koncentrationer.

Læs i øvrigt mere om hvordan du bedst går vinteren i møde HER

Når du bruger fedtstoffer i din hudpleje, er der stor forskel på hvor koncentreret produktet er. Nogle er vandfri og udelukkende baseret på olier (de fleste ansigtsolier), mens andre er lette og cremede emulsioner af både olie og vand.

Rene ansigtsolier i flydende form, som du anvender alene med få dråber eller sammen med ansigtscreme. Klik her for at se vores bedste bud

 

Hvilke fedtstoffer/olier? Der er kun tre kilder:

Mineral-riget, plante-riget og dyre-riget, men hvad er forskellen?

Den største kemiske forskel er at mineralske olier kun består af kulstof og hydrogen, mens planteolier og animalske olier også indeholder oxygen.

Du kan endda spise og nedbryde både planteolier og animalske olier, men sjældent de mineralske olier.

Vegetabilske olier og animalske olier ligner også dit eget hudfedt mere, end mineralske olier.

Plantefedtstoffer og animalske fedtstoffer består af fedtsyrer og glycerol, og er det samme din talg i huden er lavet af. Mineralske olier indeholder ikke fedtsyrer.

– De fleste olier er flydende fedtstoffer, der smelter let ved almindelig stuetemperatur. Kokos-olie er fast, men bliver flydende ved 25 grader.

Se vores jomfru kokos-olie, som er lavet på frisk kokos

 

-Mineralske er IKKE vandblandbare, og kan aldrig binde sig naturligt med vand.

*Læs mere om de mineralske olier (og hvorfor vi ikke kan lide disse), nederst på siden af dette indlæg.

 

Der er også individuelle forskelle på de hundredevis af vegetabilske olier.
Nogle er neutrale og blot fedtsupplerende, uden yderligere aktiv effekt. De fleste har dog større eller mindre aktiv effekt på huden, som tilfører huden andre egenskaber end blot fedt, fx bedrer ophelingen af celler, antioxidative egenskaber, beroligende og antiinflammatoriske.

 

 

Et af de vegetabilske fedtstoffer som huden genkender (og huden selv kan producere), er
det umættede fedtstof Squalene. Det er et fedtstof kan vi også udvinde fra fx oliven, og som vi ofte anvender i hudpleje.

Bemærk at der er forskel på squalene og squalane.

Dog er der stor forskel på kvaliteten i slutproduktet.
Det starter med den første del af udvindingsprocessen, ligesom vi kender med de gode økologiske, koldpressede jomfruolivenolier.

Hvordan er olien dyrket og bearbejdet? Økologisk, biodynamisk eller med kemiske synteter og giftstoffer? Med eller uden varmebehandling osv. Det er svært at producere billige planteolier, når de er blevet dyrket langsommere, renere og bearbejdet på bedste vis med koldpress mm.

Når vi taler om “knuste” oliemolekyler, mener vi at olien er finere og bedre ekstraheret. Disse olier egner sig rigtig godt til hudpleje.

Kvaliteten er afhængig af hele processen, fra start til slut. Fx er den naturlige forekommende umættede SqualEne olie, ikke så stabil i hudpleje, og kan have en kort levetid, og harske tidligt. Men bearbejdes denne samme olie, med en hydrogenproces, forvandler den sig til en stabil og mættet SqualAne olie. Så kig efter om det er SqualEne eller SqualAne, der står på ingredienslisten.

 

Se produkter med squalane olie

Praktisk eksempel, som du nemt laver i dit køkken:
Planteolier raffineres til bedre og bedre kvalitet. Efter raffineringen, har du adskilt olierne i den dårligste og den bedste kvalitet. Du kan selv gøre dette med din olivenolie hjemme i køkkenet…
Når du stiller en flaske med flydende madolie i køleskabet, vil noget af olien klumpe sig sammen. Den del som først fortykker sig, er af den bedste kvalitet. Hæld evt den endnu flydende fra, så du skiller dem ad, og beholder den tykke og koncentrerede olie. VOILA, du har nu en fantastisk olie (kun til madlavning, da den ikke er bearbejdet til ansigtsolie!)

 

Animalske olier er ikke så populære i denne veganertid vi befinder os i.
Ikke desto mindre er LANOLIN et fantastisk vandbindende produkt. Lanolin udvinder man fra fårets uld.

Det har været glemt som kosmetisk ingrediens, fordi at der førhen var mange som reagerede allergisk på dette fedtstof. Det er kun et fåtal, som er deciderede allergiske, men alligevel har lanolin desværre fået et mindre godt ry, da det førhen ikke var så godt oprenset et produkt, og indeholdt dermed mange urenheder, som gav overfølsomme reaktioner. I dag renser man lanolin klinisk, og det tåles stort set af alle.

Lanolin er et fantastisk produkt (se fx vores Dr. Lipp, som er min alltime favorit læbebalsam), som
Ikke bare er vandopløseligt, men endda også vandbindende/vandsugende! Lanolin KAN agere sammen med alle andre plantefedtstoffer og virke mere hydrofile (vandbindende). Lanolinen alene, behøver ingen konserveringsstoffer, og samler ingen bakterier, men kan harske over længere tid.

Find vores favorit læbebalsam, med lanolin her

 

I øvrigt … Æteriske olier kommer naturligvis fra planteriget, men kan ikke betragtes som olier, da de kemisk set er tættere på en gasart end et fedtstof, da de er flygtige.

Fedtstoffer optages kun i de øverste cellelag, mens æteriske olier kan trænge dybt ned igennem alle cellelag.

Æteriske olier kræver et helt indlæg for sig selv …

 

 

* BONUS-info om mineralske olier (af Daniela Fraser og gives som info. til Complete Me kunder)

Mineralske olier er petrokemiske olier som er udvundet fra jordolieindustrien.
De bearbejdes bl.a. til petrolatum, benzin, terpentin, paraffin, og vaseline.

I den kosmetiske produktvirksomhed benyttes :
1. Parafin i fast eller flydende form,- sidstnævnte som bekendt paraffinolie.
2. Vaselin i fast form.

Begge fedtstoffer har længe været benyttet i op mod 90% af kosmetik produkter, som bæreolier. Dette er måske pga at det forholdsvis er billigt i fremstillingen?

Disse fedtstoffer har dog ingen eller kun ganske lille gavnlig effekt på huden, men til gengæld er der påvist mindst to bivirkninger ved brugen. Da de mineralske olier er faste kulbrinter, er de uopløselige i vand (hydrofobe) og kan derfor IKKE optages af huden, men lægger sig udenpå. Derfor bliver de klinisk betegnet som komedogene og i værste fald aknegene ( dvs fremkalder kan tilstoppe porer og fremme urenheder).

Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at anvende større doser (procentvis i et færdigt produkt) på en allerede seborrhoisk eller uren hud, da denne tilstand kan forværres kraftigt. Bedst er det at undgå dem 100%!

Da de ikke er vandblandbare eller vandbindende kan de samtidig virke skadende på tynd og sart hud i vintermånederne. Især hvis huden tendenserer til teleangiektasier/couperose (permanente udvidede blodkar). Pga. vind og kulde samt lav luftfugtighed vil fordampningen fra hornlaget ske hurtigere. Mange tror fejlagtigt at man i vinterkulde skal bruge vandfri cremer til beskyttelse, men tværtimod! -Da kroppen normalt afgiver ½-1 liter sved gennem huden (og det er vigtigt at dette sker) pr døgn, vil en fed vandfri creme (baseret på mineralske olier) give risiko for at vandet/sveden lægger sig i hulrummet imellem hud og den vaseline/paraffinholdige creme. Herved vil vandet, hvis omgivelserne er kolde, forvandles til et iskoldt omslag på huden, og kan give såvel kuldeskader (teleangiektasier) som forfrysninger i huden.
Derfor er det ikke korrekt at man skal anvende en fed, vandfri creme når man skal ud i kulden. En god kombination vil være et godt vand/fugttilskud + fede, beskyttende olier fra eksempelvis planter.

Samtidig skal den gamle myte om at vandholdige fugtighedscremer/lotioner/geler fryser til iskrystaller på huden i kulde hermed også aflives…-da ansigtshuden som regel er den eneste del som aldrig er tildækket af tøj, vil huden her blive udsat for en større belastning fra vind og vejr ( + forurening). En let fugtighedslotion vil blot fordampe hurtigere og derefter fordampning fra hornlaget, dermed forsvinder den optimale beskyttelse imod udtørring.

Derfor behøves både FUGT+FEDT for at gøre huden blød og smidig, uden udtørring og irritationer vinteren igennem. Fedtfasen udgøres med en vegetabilsk olie (eller fx en bivoks) da denne tillader fugtpassage samt ligner hudens egne fedtstoffer mere end de mineralske olier. Endvidere kunne en animalsk olie som fx lanolin (udvundet fra fårets uld) også bruges, da denne er meget vandbindende og ligefrem vandsugende, men der har førhen været en tendens til intolerance og allergiske reaktioner overfor lanolin, og udelades derfor ofte i kosmetiske præparater. I dag ser vi dog klinisk rensede lanolinformer, men det er ikke det mest benyttede fedtstof i øjeblikket.