LED Therapy, en tilfældig opdagelse hos NASA - Complete Me
Menu

LED Therapy, en tilfældig opdagelse hos NASA

hej

LED Therapy virker mod fine linjer, rynker, uens hudtone, store porer og giver huden en strålende glød.

“LED” står for Light Emitting Diode, som udsender terapeutiske bølgelængder af (farvet) lys-energi.

Lysbehandlingen skal ikke forveksles med laserlys. ”LED Therapy” var oprindeligt udviklet (af NASA!) til at accelerere healing af post-operativ arvæv, ved at sende low-level lys-energi ned i de dybere cellelag. Dybdevirkningen varierer mellem 0,5-1 cm. alt efter hvilken bølgelængde (farve-spektrum) der anvendes. Foryngelsen af sund hud, var en helt tilfældig og meget positiv opdagelse inden for behandling af hud.

LED Therapy er en smertefri, afspændende, ikke-invasiv hudbehandling med mange fordele – især stimulering af kollagene fibre, og behandling af mild til moderat akne.

Blåt lys er klinisk dokumenteret til at kunne behandle akne, talg produktion, mindske inflammation, rødme og store porer. Ved mild og moderat betændelsestilstand af akne, kan det blå lys slå ned på propionibacterium acnes, altså den bakterie der især lever i ansigtshuden og er ansvarlig for akne.

 

 Læs her en af de medicinske studier fremlagt i 2009

 

Rødt lys stimulerer cellefornyelsen, inklusive fibroblast-cellerne, som producerer kollagen og elasticitet. Disse fibre i dit bindevæv giver din hud styrke, spændstighed, elasticitet og vævsfylde. Fornyelsen vil minimere fine linjer, rynker, genoprette solskader, ar og strækmærker.
Resultaterne er ikke så dramatiske store, som fx plastik-kirrurgi, men de er mere sikre og koster mindre.

LED Therapy er et kosmetisk produkt uden nogen kontra-indikationer eller bivirkninger. Behandlingen kan bruges af alle hudtyper, hudfarver og tilstande. Det er en sikker behandling og kan ikke skade øjnene. Vi anvender dog altid et par små sikkerhedsbriller, som får dig til at slappe bedre af, da lyset er meget kraftigt.

 

Forskellen på hjemme-behandling og på klinik:
Hvis den terapeutiske lysenergi har den rette bølgelængde, vil cellerne i overhuden konvertere energien til ATP (adenosine triphosphate), hvilket er brændstoffet som cellerne bruger til deres produktion af fx kollagen. Det betyder at cellerne får “fyldt tanken op” og producerer dermed mere effektivt, ligesom de gør på en 20-årig.

Mindre systemer til personlig hjemmebrug virker også. Der er mange forskellige kvaliteter og priser fra de forskellige brands og producenter. De er ofte nogle små, håndholdte modeller, som holdes i mange minutter over hvert område, som ønskes behandlet.

Dog er disse modeller ikke så stærke som de professionelle systemer, samt deres overflade er langt mindre. Derfor skal de anvendes hver eneste dag og i længere tid ad gangen, da modellen skal flyttes fra punkt til punkt, og virke på hvert område i flere minutter. Dog er hjemme-modellen god til at supplere en igangværende, professionel behandling.

Vores professionelle klinik-model er både større og stærkere end hjemme-modellen. Den har flere kombinationer af farver (blå, rød, grøn og gul), samt dybere bølgelængder. Lyset rammer desuden hele området på en gang (ansigt, hals og øvre bryst), og reducerer dermed den totale behandlingstid. Af samme årsager behøver du ikke daglige behandlinger hos os.

Hvor ofte har du brug for en LED Therapy behandling?
Afhængig af det enkelte hudbilledes tilstand og behov, aftaler vi individuelle forløb.

Vi tilbyder både enkeltstående behandlinger, samt intensive kurforløb med flere behandlinger. Du har også altid mulighed for at vælge LED Therapy som tillægsbehandling, fx som forlænget afslutning på en ansigtsbehandling.

I et intensivt kurforløb får du LED Therapy ca. én gang om ugen over ca. fem uger, hvorefter du vedligeholder med en månedlig behandling.

Har du problematisk, uren hud, akne og inflammation, anbefaler vi dig at du kombinerer med månedlige, dybderensende behandlinger. Alt efter hvor hurtigt din hud klarer op, vil vi forlænge eller forkorte dit forløb.