Sol, lys og varme påvirker vores humør positivt, og vi elsker solens stråler.
Menu

Sol, sandheder og løgne

hej

Sol og lys healer vores sjæl og nedbryder vores hud.

Solens lys og varme påvirker humøret positivt med lykkehormoner. Når solen endelig skinner, skynder vi os ud under dens varmende og velgørende stråler. Rigtig mange danskere ruller ærmer og bukseben op, for at få en solkysset hud. Herhjemme i sommerhalvåret og sydpå i vinterhalvåret.

De fleste af os synes at den solgyldne og sunde glød er den mest klædelige. Derfor er der mange som stræber efter at få solens brunende stråler. Det er også helt ok, så længe du har tålmodighed og ikke eksponerer din hud for længe ad gangen. Tag især hensyn til huden, hvis den er vinterbleg, og dermed kræver den rigtige beskyttelse fra starten.

Læs de generelle sol råd fra sundhedstyrelsen her

Vidste du det? 

Det tager op til 3 uger at opbygge en minimal og naturlig solbeskyttelse indefra, hvor pigmentcellerne aktiveres, danner pigment, som derefter farves i huden. Du kan sagtens blive brun på et par dage, men dette er et overgreb på huden, som viser sig som solskader senere i livet. Selv en brun hud har brug for beskyttelse, da UV-stråler trænger igennem alle hudfarver. Dog vil det brune hudpigment filtrere noget at strålingen. Men har du som udgangspunkt en meget lys hudtype, kan du ikke regne med en højere beskyttelse, som er svarende til en SPF 2. Selv en meget mørkbrun til sort hudtype har ikke mere end en naturlig beskyttelse, som er svarende til SPF 12.

Solens stråler går altså igennem alle hudfarver og giver på sigt hudskader og for tidlig ældning, uanset om den rødmer, skolder eller ej. 80 % af alle hudens ældningstegn skyldes solstrålernes nedbrydning.

UV-stråler og D-vitamin og hudcancer

Solens ultraviolette stråler er elektromagnetiske og usynlige for vores øjne. De er både gavnlige og skadelige for vores sundhed, på en og samme tid. UV nedbryder mange af hudens vigtige celler og øger risikoen for frie iltradikaler, og mindsker tilstedeværelsen af antioxidanter.

En fordel fra solens stråler er, at ”lykke-hormonet” Serotonin også stimuleres, når huden producerer D-vitamin. Det kan faktisk være en af årsagerne til vintertræthed og nedtrykthed, når vi om vinteren dækker os helt ind i tøj og ikke rammes af mange timers dagslys, som vi gør i sommerhalvåret.

UV-B (Brændende) stimulerer pigmentcellerne til nydannelse af pigment. Medvirker til dannelsen af D-vitamin, som påvirker optagelsen af kalk til knogler, samt øger vores velvære-hormon Serotonin.
UV-B har vi mest af i sommerhalvåret og de trænger helt ned igennem vores overhud (hvor de nye hudceller dannes).
UV-B kan ikke trænge igennem tæt skydække, glasruder eller tætvævet tøj. Det er hovedsageligt UV-B, der forårsager skoldninger, rødme, cellemutation og hudcancer.

UV-A (Aldrende) farver hudens producerede pigment. UV-A trænger endnu dybere ned i overhuden og videre ned til det underliggende hudlag “dermis” (hvor vores kollagen og elastin dannes af fibroblastcellerne). UV-A nedbryder også det dannede D-vitamin.
UV-A går let igennem skyerne, glasruder og tyndt og tætsiddende tøj. UV-A mærkes ikke, men photo-atrofi (lys-ældning) sker umærkeligt og uundgåeligt over flere år.

UV-strålerne ramme dig, selvom du sidder i fuld skygge, hvis du sidder i lysreflekterende miljø; såsom vand, sand, sne, asfalt og spejlende glas. Prøv selv at fange en solstråle fra fx en glasrude og mærk varmen derfra, selvom du står i skygge.

Heldigvis (eller desværre) er Danmark ikke det mest udsatte land mht. overbestråling. Eller er vi?
Danmark har taget 1. pladsen med flest hudcancertilfælde pr. indbyggerantal. Den triste nyhed er at der dør ca. en dansker hver eneste dag, af denne sygdom.

Solen er absolut vores gode ven, men for meget bestråling giver først og fremmest kosmetiske skader i huden, og kan i værste fald også blive fatal og dræbende.

Myter og sandheder om solen, solcreme og solbrun hud

Ingen solcreme blokerer 100% for stråling, men filtrerer kun nogle dele af den.
Afhængig af din hudtype, bruner du hverken hurtigere eller langsommere, med eller uden solcreme. Den eneste forskel vil være om du brænder dig rød eller ej. Dette vil i øvrigt IKKE gøre dig mere brun bagefter.
Faktisk vil en gradvis bruning holde længere pga. du ikke skaller, som efter en forbrænding.
HUDEN HUSKER i årevis, alle sine tidligere skader fra solen.

Den sundeste solbruning, og dermed naturlige farvebeskyttelse, opnås ved at være i solen med mange, kortvarige og regelmæssige ophold, som er spredt ud på mange dage/uger.

Faktisk vil en soltilvænnet person, der arbejder regelmæssigt udendørs, være mindre udsat for skadelige solskoldninger, end en person som for det meste opholder sig indendørs. Hvorfor? Fordi at den blege hud sandsynligvis vil have korte og intensive bestrålinger, når chancen er der, fx på ferier sydpå. Den blege huds pigmentceller er nemlig dovne og “sover”, når der ingen bestråling er i hverdagen, og vågner kun op og producerer pigment når de bliver provokeret af UV.

Hvis du sidder under en tyndt vævet parasol, kan du sidde udenfor i timevis og mindske risiko for solskader, og stadig få en solbruning. Uden beskyttelse, kan du dog stadig blive rød under en parasol, hvis du kan se solen igennem stoffet, og endnu mere hvis du er i lysreflekterende miljø.

Hvordan vælger du den korrekte SPF (Sun Protecting Factor)?

Det kommer an på hvor længe din hud kan være i solen uden at blive rød. Der er forskel på om du er i Danmark eller udenfor Danmark, og hvilken tid på året og dagen, som eksponeringen foregår.
Nogle bliver røde efter 10 min. og andre efter flere timer. Desværre ses det ofte for sent, førend man søger skyggen.

Når du opholder dig direkte i solen, i længere tid end din hud tåler uden at blive rød, skal du altid have en høj nok solbeskyttelse på. Som tommelfingerregel mindst 15 SpF (kaldes allerede for blokker ved SPF15, da der her er en høj beskyttelse) i Danmark og SPF30 syd for Danmark. Du skal bruge rigelig mængde (en håndfuld til hele kroppen), men som kun vil beskytte dig optimalt i relativ kort tid.

Der er stor forskel på UV-filtreringen, hvis vi i procenter sammenligner en lav SPF 4 med den højere SPF 15.  Hvis vi derimod måler de højere faktortal op mod hinanden, vil procent-forskellen blive mindre og mindre, jo højere op vi kommer. Der vil i de højeste faktortal (SPF 40, 50 og 60) kun være et par procenter mere beskyttelse at få. Så det er en falsk sikkerhed at tro at man kan tåle solen under fx Ækvator ved middagstid, og i mange timer frem, på en enkelt indsmøring med en meget høj SPF. Gentagne indsmøringer og rigeligt med produkt er den bedste løsning.

10 sandheder og løgne

● Du kan ikke blive dobbelt så længe ude med en dobbelt-op SPF, fordi ingen solcreme beskytter en hel dag.

● Du kan heller ikke blande en SPF20 + SPF30 og tro at du så opnår en beskyttelse på værdien SPF50, du vil da max. have værdien på den højeste faktor.

● Det tager op til 20 min. efter påføring, at beskyttelsen virker optimalt, medmindre at det er et fysisk filter, som virker med det samme (ligesom tøj).

● Hvis du anvender makeup ovenpå solcreme, skal du også vente indtil første lag er absorberet (5-10 min.), ellers risikerer du at makeuppen vil fjerne beskyttelsen.

● Makeup er i øvrigt også et let fysisk filter pga. sine farvepigmenter, og kan endda i flere tilfælde supplere med en yderligere solbeskyttende effekt. Deraf den kedelige statistik for mænd, at der er flere tilfælde af læbe-hudcancer hos mænd, da mange kvinder anvender farvet læbestift.

● Hvis du har tendens til hyper pigmentering (brune pletter og skjolder), skal du gå efter en maksimal beskyttelse (mindst SPF 40). Dette gælder også for gravide, som pga. hormonelle forandringer kan risikere melasma (overaktivitet i pigmentcellerne melanocytter).

● Vandfaste solcremer virker kun i op til ca. 30 min. i vandet, førend det opløses. Når du sveder og tørrer dig i håndklædet, trækker du yderligere beskyttelsen af.

● Småbørn skal holdes mest i skyggen. De har endnu ikke (op til 3 år) udviklet deres egen modstandsdygtighed overfor solen. Hvis de bliver udsat for meget sol, så huden rødmer, øger det markant risiko for hudcancer senere i livet. Små børn skal hellere have skygge og tøj på, og dermed også minimere brugen af kemiske solfiltre på huden.

● Solcreme kan ikke totalblokere for solens stråler. Det kan kun skygge uden refleksion. Derfor er det en myte, at du snydes for aktivt D-vitamin dannelse. Du skal blot gå en daglig tur udenfor i 10-15 min. for at stimulere produktion, med eller uden SPF.

● Mængde og forbrug på en uges solferie, hvor du har badetøj på hele dagen? Du skal du regne med mindst 2 stk. mellemstore tuber solcreme, intet mindre. På en enkelt uge kan du ikke nå at trappe ned til en lavere SPF. Du skal også spørge efter et bredspektret indhold af både er UV-A og samt UV-B beskyttelse i produktet. Solens UV-B stråler Brænder og UV-A stråler Aldrer huden. Begge forårsager sundhedsskadelig hudkræft.

Kemiske eller fysiske filtre? For at mindske brugen af kemiske filtre kan du vælge et produkt som overvejende indeholder et fysisk filter (titaniumdioxid). Dog skal det i ingredienslisten kombineres med kemiske filtre, for at få en højere og maximal beskyttelse mod både UV-A og UV-B.
Husk også at du ikke får dobbelt beskyttelse ved at anvende SpF30 kontra SpF15, eller at du med dobbelt faktortal kan blive i solen dobbelt så længe. Smør dig hellere ind noget oftere. Det vil sige hver eller hver anden time, hvis du er i direkte sollys.

Selvbruner kan også hjælpe dig med at opnå den sunde og solkyssede glød, så du ikke behøver at “arbejde for din tan” i timevis. Nyd lidt skygge og lun brise under en parasol eller et træ, samt en smule direkte sol udenfor middagstimerne, med passende SPF. Undgå den skadelige og uklædelige rødmen. Bevar din huds sundhed og skønhed længere, ved at supplere din solbadning med selvbruner. Øvelse gør mester. Påfør et tyndt lag et par gange om ugen og hvor du ikke kan brunes så let (typisk på ben). Glæd dig over at du får alle de gavnlige effekter fra solen, men undgår de mest skadelige, mens du stadig stråler om kap med solen.

GemGem

GemGem

GemGemGemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGemGemGemGemGem

GemGem

GemGem

GemGem